Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho kritiserer Lampard efter pinlig afklapsning

Af Anton Røjmer Dalsgaard
12.08.2019 Kl. 08:45
Den tidligere Chelsea-træner var ikke bleg for en reaktion ovenpå sit tidligere holds præstation mod Manchester United.

Chelsea startede deres Premier League-sæson ganske forfærdeligt, idet man blev slået hele 4-0 af Manchester United på Old Trafford.

Dette har ikke overraskende resulteret i mange reaktioner verden over, og en af dem kom naturligvis fra Jose Mourinho, der i et åbent interview var ude med riven efter Frank Lampards taktiske oplæg.

– Til sin første officielle kamp burde han have valgt et mere erfarent hold, har Mourinho udtalt.

– Han startede med Tammy Abraham og Mason Mount. Han burde i stedet have valgt Olivier Giroud og N’Golo Kante.

Lampard var dog selv tilfreds med sin taktik og har fortsat tillid til de unge kometer i Chelsea.

– Jeg er ligeglad med, hvad andre siger.

– Jeg tror på disse fyre. Desuden kan jeg ikke helbrede spillere fra skader.

Mourinho var ikke færdig med sin kritik og uddybede.

– Hvis Kante har 35 minutter eller en time i benene, kan han starte fra begyndelsen og gå ud, når benzinen løber tør.

– Marcos Alonso var på bænken, mens uerfarne spillere spillede, og det viste sig dødeligt. Dette er ikke United, der får verden til at ryste, men simpelthen Chelseas egen skyld.

 

Annonce