Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho jubler midtbanespillers opadgående form: Det er fantastisk

Af Mathias Svedborg
25.02.2021 Kl. 07:53
Tottenham-manageren er ovenud lykkelig for Dele Allis nuværende form efter en pragtpræstation i Europa League onsdag aften.

Det har været en vanskelig sæson for Dele Alli, der har været frosset ude af truppen og missede en januar-transfer, men nu virker til at være tilbage i sin tidligere form, hvilket man så i onsdagens Europa League-sejr over østrigske Wolfsberger, hvor midtbanespilleren blev noteret for et fremragende saksesparksmål. 

Det er dog på en lidt billig baggrund, da Tottenham mødte det lavest rangerede hold tilbage i Europa League, men det er stadig et stort skridt for José Mourinhos mandskab forud for resten af sæsonen, hvis Alli kan opretholde formen, mener mangeren selv.

– I øjeblikket kommer vi til at spille hver tredje dag, 10 kampe i marts, så at have Alli tilbage på dette niveau er bare fantastisk, siger Mourinho til Sky Sports.

Den portugisiske manager var også meget tilfreds med Alli efter kampen, selvom manageren ikke ville bruge tid på saksesparksmålet.

– Målet behøver jeg ikke kommentere. Alle så det, så ingen grund til at tale om det. Han (Alli, red.) spillede rigtig godt i alle aspekter af kampen, mener Mourinho.

– Han er selvfølgelig ikke frisk. Selvfølgelig kan man se, at hans præstation begynder at dale efter 60 minutter, hvilket er klart efter at været siddet ude så længe med skader.

Udover Dele Alli, scorede Carlos Vinicius to gange, hvor også Gareth Bale blev noteret i 4-0 sejren. 

Annonce