Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg har kæmpe respekt for Benitez

Af Gustav Tornby
17.11.2017 Kl. 19:51
José Mourinho fortæller forud for lørdagens kamp mod Newcastle, at han har stor respekt for Rafa Benitez.

Lørdagens Premier League-møde mellem Manchester United og Newcastle United på Old Trafford bliver José Mourinho og Rafa Benitez' første møde i Englands bedste række siden august 2007, hvor Mourinho var hos Chelsea og Benitez i Liverpool. 

De to erfarne managers havde flere skænderier oven på Mourinhos ankomst til England i 2004. 

Forholdet de to imellem kom igen i pressen i 2015, da Benitez' kone kommenterede på hendes mands rolle i at rydde op i det rod, José Mourinho havde efterladt til spanieren, der har været manager i Inter, Chelsea og Real Madrid efter Mourinhos perioder i de klubber. 

José Mourinho gør det dog forud for lørdagens møde klart, at han kun har respekt for Benitez. 

– Jeg respekterer ham både som person og som manager. Han er sammen med mig én af de managers i Europa, der har vundet Champions League og Europa League, så vi er sammen i den lille gruppe og jeg har kæmpe respekt for ham. 

– Så jeg ser frem til at se ham og hylde ham og så at spille endnu en kamp mod ham, for når alt kommer til alt, så er det bare endnu en kamp. 

Mourinho bekræftede tidligere fredag, at Zlatan Ibrahimovic, Marcos Rojo og Paul Pogba eller er med i truppen til mødet med Newcastle. 

Annonce