Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho har snakket fremtid med Eriksen: Op til Christian at sige noget

Af Morten Bruun Jørgensen
14.12.2019 Kl. 11:14
José Mourinho og Christian Eriksen har haft flere samtaler, men portugiseren vil ikke røbe noget om indholdet. Det vil han i stedet lade den danske landsholdsspiller om.

Hvad skal der ske med Christian Eriksen? Det spørgsmål er der nok mange, der stiller sig selv i øjeblikket.

For Tottenham-danskeren har kontraktudløb til sommer, og han lader ikke umiddelbart til at være en af José Mourinhos foretrukne spillere. De to parter har dog haft et par samtaler, hvor fremtiden har været på dagsordenen.

Hvad der er blevet sagt, er dog uvist, for José Mourinho vil ikke afsløre noget.

– Jeg ved kun, at hans kontrakt udløber efter sæsonen, og de samtaler, jeg har haft med Christian, er private, og jeg vil ikke dele dem, fortæller Mourinho ifølge Goal.

– Han var så ærlig over for mig, og jeg var så ærlig over for ham. Vores forhold er rigtig, rigtig godt. Vi har et rigtig godt forhold, der startede på dag ét. Jeg vil ikke forråde den tillid og det forhold.

Læs også: Stor bombe: Antallet af hold i Premier League kan blive skåret ned

Hvis vi skal blive klogere på, hvad samtalerne mellem Mourinho og Eriksen gik ud på, skal det være danskeren, som afslører indholdet. Det gør Tottenham-manageren helt klart.

– Det er ikke op til mig at sige det. Det er op til Christian at sige noget, hvis han vil, lyder det fra portugiseren.

I onsdags startede Eriksen på banen for første gang med Mourinho som manager, da Tottenham tabte mod Bayern München.

Annonce