Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Har intet problem med Chelsea

Af Mads Bye Marboe
23.02.2018 Kl. 17:07
Jose Mourinho hævder, at han har bevaret sit gode forhold til Chelsea efter fyringen i 2015.

Manchester United og Chelsea mødes søndag eftermiddag i en vigtig kamp om topplaceringerne i Premier League.

Optakten har især handlet om Jose Mourinho, der møder sin tidligere arbejdsgiver, og portugiseren slår fast, at hans forhold til The Blues fortsat er godt.

– Jeg har et godt forhold til bestyrelsen. Jeg glemmer ikke, hvor rare de var ved mig i en svær periode, da min far forlod mig. De viste mig på dette tidspunkt, at de også så mig som en ven, som gjorde sit bedste for klubben og respekterede den, udtaler han ifølge Reuters og fortsætter:

– Så med hensyn til bestyrelsen vil forholdet altid være godt, og med spillerne er der ikke nogle problemer eller noget, jeg fortryder.

Mourinho fortæller samtidig, at han heller ikke har problemer med London-klubbens fans.

– Der er ingen problemer overhovedet. Fans er fans. Jeg føler en empati fra mange af dem på gaderne, og det er et forhold, som normalvis forbliver en forbindelse for altid.

– Når jeg spiller på Stamford Bridge, er nogle reaktioner bare reaktioner.

Tidligere på sæsonen besejrede Chelsea Jose Mourinhos tropper med 1-0 på en scoring af Alvaro Morata på Stamford Bridge.

Annonce