Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho er pessimistisk om Tottenhams chance for top fire

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2020 Kl. 08:37
José Mourinho har indrømmet, at det bliver rigtig svært for Tottenham at havne i top fire denne sæson efter gårsdagens nederlag mod Chelsea.

En sejr i lokalbraget mod Chelsea ville have sendt Tottenham op på fjerdepladsen. I stedet er the Lilywhites nu i fare for at ryge ned på sjettepladsen efter denne runde, hvor klubben vil have fire point op til en placering i top fire.

Selvom der stadig er 11 runder tilbage af sæsonen, føler José Mourinho sig ikke særlig optimistisk på vegne af sit hold. Portugiseren mener, at det bliver utrolig svært at slutte sæsonen blandt de fire bedste.

– Det er rigtig, rigtig svært. Men som drengene gjorde det i dag, vil vi kæmpe til det sidste, sagde Mourinho til talkSPORT efter kampen i går.

Tottenham var generelt på hælene i store dele af kampen, hvor Chelsea spillede en strålende kamp og først gav the Lilywhites et lille håb om point kort før tid, da Antonio Rüdiger med et selvmål reducerede stillingen til 2-1.

Annonce