Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho efter nederlag: Stolt af mine spillere

Af Søren Nørgaard
11.01.2020 Kl. 20:50
Tottenham tabte lørdag aften 1-0 til Liverpool på et mål af brasilianske Roberto Firmino.

Tottenham havde lørdag aften brug for en sejr, hvis de skulle følge med i kampen om top fire i Premier League. En sejr var dog langt fra selvskrevet, da lørdagens modstander var det suveræne tophold Liverpool, der lagde vejen forbi Tottenham Hotspur Stadium.

The Reds dominerede første halvleg og bragte sig også i front, men i anden halvleg havde Tottenham mulighederne for at tage point med fra kampen. Det lykkedes dog ikke og derfor sejrede Liverpool med 1-0. Efter kampen var Spurs-manager Jose Mourinho dog tilfreds med præstationen fra sine spillere.

– Bortset fra resultatet er der mange positive ting at tage med fra kampen. Drengene gav alt, hvad de havde. Vi producerede chancer og særligt i anden halvleg, hvor vi følte, at vi havde kontrol på kampen, udtalte den portugisiske manager til SpursTV efter kampen og fortsatte:

– Flere af spillerne leverede deres bedste præstation i denne sæson, men i dag var det desværre ikke nok. Liverpool er topholdet i Premier League, men i dag var de også lidt heldige. Vi kunne have fået point og jeg så også bolden i kassen flere gange, men vi manglede den sidste skarphed. Jeg er dog tilfreds med præstationen, sluttede Jose Mourinho.

Annonce