Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho definerer: Dette ville være en god sæson for United

Af Emil Eire Frerk Olsen
11.08.2019 Kl. 13:42
Jose Mourinho har sat kriterier for, hvad han mener ville være en god sæson for sin tidligere klub Manchester United.

Manchester United sluttede forfærdeligt af i sidste sæson, og efter en skuffende Deadline Day er der igen sparet sammen til en masse skepsis omkring klubben, hvor få tilhængere ved, hvad de egentlig kan forvente af den nye sæson.

Den nyligt ansatte Sky-ekspert Jose Mourinho er dog ikke tvivl om, hvad han mener, hans tidligere fans bør forvente.

– Som en start bør de vinde Europa League. Jeg mener, at en klub af den størrelse og med den historie skal gå ind til en turnering med forventning om at vinde, vurderer portugiseren.

– I Premier League må spillerne føle, at de kan vinde ligaen, det er de simpelthen nødt til, ellers er de i problemer. I sidste ende vil jeg dog mene, at en plads i top fire vil være et godt resultat.

Jose Mourinho blev fyret af netop Manchester United i december 2018 og har siden været uden træner-job.

Annonce