Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho & Co. lammetævede Burnley

Af Anton Røjmer Dalsgaard
07.12.2019 Kl. 17:00
På hjemmebane sikrede Tottenham og Mourinho sig en sejr på hele 5-0 over Burnley.

Tottenham stod på hjemmebane overfor Sean Dyche og Burnley.

Inden kampen lå Spurs på femtepladsen, mens Burnley var at finde på 13. pladsen.

Der skulle ikke gå mange minutter, før Harry Kane – eller Hurricane, som han populært kaldes – lynede til 1-0. Muligvis så Burnleys målmand skidt ud, men godt sparket var det trods alt.

Derefter fortsatte hjemmeholdets massive pres, og inden længe havde Lucas Moura udbygget føringen til 2-0 ved det nemmeste mål scoret i denne runde.

Son skød udefra, og idet målmanden ikke kunne holde bolden, fik Moura chancen fra en meter
ude og kunne ikke misse. Derfor 2-0 efter otte minutter.

Son løb gennem fem Burnley-forsvarere, inden han scorede et af sæsonens velsagtens bedste mål. 3-0 til Tottenham. Fansene tog sig til hovedet og kunne ikke forstå, hvad de netop havde været vidner til.

Burnley fik efter VAR annulleret et mål til 1-3 lige inden pausefløjtet.

Derfor stod der 3-0 ved pausen. 

Efter pausen fortsatte hjemmeholdets pres, og Harry Kane udbyggede føringen til 4-0.

Inden kampen sluttede nåede Sissoko at krydre forestillingen med et mål til 5-0.

Dermed ligger Mourinho & Co. på femtepladsen, mens Burnley befinder sig på 13. pladsen.

 

Annonce