Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Chelsea stiller op med et tremandsforsvar

Af Pelle Rigtrup
22.02.2020 Kl. 07:12
Tottenham-manager José Mourinho afslører, at han ved, hvordan Chelsea starter i dagens opgør mod Spurs.

Senere i dag venter der et brag af et opgør, når bysbørnene Chelsea og Tottenham krydser klinger på Stamford Bridge. 

Forud for opgøret er Chelsea udråbt som favoritter, men The Blues kan ikke overraske Spurs med deres startformation. 

José Mourinho afslører således, at han ved, hvordan Chelsea stiller op: 

– Jeg har fået at vide, at de vil gå tilbage til et tremandsforsvar, hvilket de normalvis gør, når resultaterne ikke går deres vej, siger Mourinho ifølge Goal.

Portugiseren vil dog ikke fortælle, hvor han har denne viden fra: 

– I (medierne, red.) har heller ikke lyst til at afsløre jeres kilder, når I har en nyhed. 

Frank Lampard har ofte benyttet en 4-3-3 eller 4-2-3-1 i denne sæson, men englænderen har til tider også skiftet over til en 3-4-2-1, hvilket blandt andet var tilfældet, da Chelsea i december slog Tottenham med 2-0. 

Annonce