Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afviser rygter: Har aldrig været gladere for Pogba end nu

Af Gustav Tornby
17.08.2018 Kl. 14:00
José Mourinho afviser prompte rygterne, der i den engelske presse lød på, at hans forhold til midtbanespilleren Paul Pogba er dårligt.

Tidligere på ugen meldte engelske The Sun, at Paul Pogba og José Mourinhos forhold var ringere end nogensinde før. 

Den historie blev dog afvist af José Mourinho på fredagens pressemøde. 

Her fortalte portugiseren sågar, at hans forhold til den franske midtbanespiller er bedre end nogensinde. 

– Sandheden er, at vi nu har været sammen i to år og jeg har aldrig været gladere for ham, end jeg er nu. Det er sandheden, fortæller portugiseren forud for søndagens Brighton-kamp. 

– Jeg kan ikke kræve mere af ham, jeg kan ikke bede om mere fra ham. Jeg vil have ham til at spille godt, spille for holdet, spille for fansene. Han er rigtig høflig, veluddannet og har aldrig haft et skænderi med mig. 

– Vi har aldrig været uvenner. Alt mellem os er baseret på respekt – jeg har ingen problemer overhovedet, slutter han. 

Mourinho bekræftede også, at Pogba er Uniteds kaptajn mod Brighton.

Annonce