Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afviser Madrid-spekulationer: Jeg vil blive her efter min kontrakt

Af Kalle Thue Gregersen
22.10.2018 Kl. 15:14
Jose Mourinho afviser at have interesse i at vende tilbage til Real Madrid, og portugiseren udtaler, at han ønsker at blive i Manchester United i længere tid, end hvad hans kontrakt rækker til.

I januar forlængede Jose Mourinho sit samarbejde med Manchester United til 2020 med option på endnu et år. 

Efter en knap så god sæsonstart er der dog blevet stillet spørgsmålstegn ved Mourinhos fremtid i klubben, og de seneste rygter melder, at Real Madrid er interesseret i at erstatte Julen Lopetegui med Mourinho, der arbejdede i Madrid-klubben fra 2010 til 2013. 

Mourinho har dog ingen intentioner om at forlade Old Trafford til fordel for Real Madrid. I stedet har portugiseren i sinde at blive hos The Red Devils i lang tid. 

– Nej, jeg vil blive her indtil min sidste dag i min kontrakt, og jeg vil også gerne blive efter min kontrakt, sagde Mourinho på dagens pressemøde i følge The Independent, da han blev spurgt ind til Real Madrid-rygtet. 

I Mourinhos tid i Real Madrid vandt han ligaen en gang, en Copa del Rey og en spansk Supercup. 

Annonce