Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afslører: Kunstgræsbane holder United-stjerne ude i CL-opgør

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.09.2018 Kl. 10:47
Aftenens Champions League-opgør mellem Manchester United og Young Boys bliver uden Antonio Valencia.

Manchester Uniteds åbningskamp i Champions League bliver spillet på en kunstgræsbane på Stade de Suisse, hvilket har tvunget José Mourinho til at lave en betydningsfuld udeladelse fra sin trup.

Kampen bliver nemlig uden Antonio Valencia, da Mourinho & Co. ikke tør risikere, at højrebacken pådrager sig en skade på det kunstige underlag.

– Vi har besluttet ikke at spille med Antonio Valencia, fordi hans knæ ikke er et knæ, der kan klare en kunstgræsbane, sagde Mourinho i pressekonferencen før aftenens Champions League-kamp.

– Vi bliver nødt til at beskytte Valencia, men derudover går vi med alt, vi har, efter at vinde aftenens kamp.

Heldigvis skulle Luke Shaw atter være til rådighed på den modsatte back, ligesom Ashley Young, Darmian og Diogo Dalot er rejst med truppen til Schweiz og kan starte inde i stedet for Valencia.  

 

Annonce