Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho afbryder interview: - Han købte mig den bedste flaske vin

Af Rasmus Leth
29.04.2022 Kl. 18:09
José Mourinho og Brendan Rodgers har tidligere arbejdet sammen i Chelsea. Det var fornøjeligt, da de to i går blev genforenet.
Der var ingen sure miner hos hverken Brendan Rodgers eller José Mourinho, efter Leicester og Roma i går spillede 1-1 i den første Europa Conference League-semifinale mellem de to hold. 
 
Tværtimod. 
 
 
– Han købte mig den bedste flaske vin på markedet, fortalte Roma-træneren, inden de to trænere brød ud i latter.
 
– Den kostede mig mange penge, svarede Rodgers. 
 
På sin egen pressekonference efter kampen forklarede Mourinho, at Rodgers havde købt ham en særlig gave. 
 
– Han græder, fordi den er virkelig dyr, men han ville give mig min yndlingsflaske portugisisk vin. Den er meget svær at finde. Jeg ved ikke, hvordan han fandt den, men jeg ved, hvordan han betalte. 
 
Rodgers og Mourinho arbejdede sammen, da Mourinho havde sin første periode som træner i Chelsea, og gensynet var glædeligt. 
 
– Jeg er glad for at se ham. Jeg er glad for den karriere, han har, fortalte Mourinho. 
 
Returopgøret mellem de to hold spilles torsdag d. 5. maj. 
Annonce