Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Bruun vurderer den danske lodtrækning

22.11.2024 Kl. 14:05

TV2-eksperten Morten Bruun mener, at Danmark i form af Portugal fik den bedst mulige lodtrækning til Nations Leagues kvartfinaler.

Med Portugal undgik Brian Riemers tropper både Frankrig og Tyskland.

– Portugal er solide favoritter over de to opgør, men på de mindste mulige marginaler er det min ønskemodstander, siger Morten Bruun og tilføjer:

– Det er et fantastisk hold, men hvis vi skal kunne overraske og spille os i Nations League-semifinalen, så skal vi kunne noget andet end Portugal.

Efter dagens lodtrækning ser bookmakerne da også Portugal som mindre sandsynlige vindere end Tyskland og Frankrig. Portugiserne står som fjerdestørste favorit, mens tyskerne og franskmændene er henholdsvis toer og treer.

Svage favoritter er Spanien. Top fire ligger imidlertid rigtig tæt i lejet 4 til 5,5. Danmark giver omkring 15 til 17 gange pengene igen. Kun Kroatien, som i kvartfinalen møder Frankrig, giver marginalt mere hos de fleste bookmakere.

Danmark starter kvartfinalerne hjemme den 20. marts. Returopgøret venter tre dage senere. Vinderen møder enten Italien eller Tyskland.

Se her den fulde lodtrækning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce