Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morata: Jeg ville aldrig forlade Chelsea denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.08.2018 Kl. 07:13
Der var rygter om det modsatte, men Alvaro Morata havde hele tiden i sinde at fortsætte denne sæson hos Chelsea.

Alvaro Morata drømmer fortsat om at etablere sig som Chelseas faste frontangriber og insisterer på, at han ikke havde nogen intentioner om at forlade The Blues denne sommer.

Den spanske angriber havde et lidet imponerende forår for Chelsea, hvilket satte skub i exit-rygterne om et retur til spansk eller italiensk fodbold, men den 25-årige angriber kunne lørdag starte endnu en sæson for The Blues med et mål mod lokalrivalerne fra Arsenal.

Og målscoreren påstår selv, at det hele tiden var planen at fortsætte i Chelsea.

– At forlade klubben var aldrig en tanke for mig. Jeg kunne være vendt tilbage til Italien eller Spanien, hvor folk tror på mig og mine evner, men jeg vil ændre tingene her, fortæller Morata ifølge FourFourTwo.

– Det har jeg lyst til. Ikke for at modbevise alle haterne, men for mig selv og for Chelsea.

Et mål mod Arsenal er i hvert fald en god måde at mane kritikerne til stilhed midlertidigt, men Morata er glad i Chelsea og vil modbevise dem, der ikke tror, han kan klare det i engelsk fodbold.

– Jeg er meget glad, og det er begyndelsen på en ny sæson. Hvorfor skulle jeg ikke være glad? Jeg vil ændre folks tanker om, at jeg ikke skulle være glad, siger Morata. 

 

Annonce