Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Money League: City og Liverpool ånder Manchester United i nakken

Af Jeppe Augustsen
14.01.2020 Kl. 07:51
Deloitte har annonceret de 10 fodboldklubber, der har genereret den største omsætning i 2018/2019-sæsonen.

Tilbage i 2016/17-sæsonen var Manchester United den største klub i verden, hvis man målte på ren omsætning.

I sidste 2017/18-sæsonen blev de overhalet af Barcelona og Real Madrid, og de er stadig et stykke efter de to spanske giganter.

Manchester United er stadig den største klub i England, hvis man kigger på omsætningen, men ifølge Dan Jones fra Deloitte er Manchester United i fare for at blive overhalet af både Manchester City og Liverpool i denne sæson.

– Manchester United har været den største klub i England, siden vi startede med at lave denne 'The Money League', men de kommer under pres, når vi skal lave det igen i 2021. Liverpool har en fantastisk sæson, og der er en mulighed for, at Manchester United mister førstepladsen, siger Dan Jones til Daily Mail.

– Det afhænger af, hvordan Champions League-sæsonen går. Det kan blive afgørende, hvor langt Liverpool og Manchester City når i champions League. Det kan blive meget tæt. 

Se listen over de 10 største klubber med den største omsætning i 2018/19-sæsonen her:

Annonce