Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah slog alletiders Liverpool scoringsrekord med sit mål mod Bournemouth

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
07.03.2020 Kl. 17:06
Den egyptiske stjerne skrev sig endnu engang ind i Liverpools historiebøger, da han scorede sit mål nummer 70 i Premier League for Liverpool i kun 100 kampe.

Salahs snedige scoring igennem benene på en forsvarsspiller betyder, at han har scoret flere mål i sine første 100 kampe for Liverpool i den bedste engelske række end nogen anden tidligere spiller i klubben.

Den utrolige bedrift med 70 mål i 100 Premier League-kampe bringer egypteren foran Sam Rayboyld med 67. Han har også scoret flere mål end både Luis Suarez(69) og Fernando Torres(65) – endda i færre kampe, skriver Standard.

Den tidligere Chelsea-spiller skiftede til Liverpool fra italienske Roma, og han har siden skiftet været en kæmpe succes, hvor han især i sæsonen 2017-2018-sæsonen slog rekorden i Premier League med 32 mål i sæsonen.

I sidste sæson slappede Salah lidt mere af med målscoringen, men han formåede dog alligevel at dele topscorertitlen i Premier League med 22 mål sammen med Sadio Mane og Pierre-Emerick Aubameyang.

Den egyptiske stjerne er også på jagt efter topscorertitlen i denne sæson, hvor han med 16 Premier League-mål kun er et enkelt efter Jamie Vardy øverst på listen med 17 mål.

 

Annonce