Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mølby: Defensiv stabilitet har gjort Liverpool til en større titelkandidat

Af Morten Bruun Jørgensen
16.11.2018 Kl. 12:26
Liverpool har ofret noget af den offensive styrke, og det har styrket klubbens defensiv. Det er dog en god investering mener Jan Mølby.

I sidste sæson sprudlede Liverpools offensiv, og the Reds scorede mål på samlebånd, men samtidig haltede defensiven, og derfor var klubben aldrig i nærheden af at kunne true Manchester City i kampen om det engelske mesterskab. Det er der dog blevet lavet om på i denne sæson.

Nu har Liverpool fået stabiliseret defensiven, som kun har indkasseret fem mål i Premier League indtil videre. Dog har offensiven ikke set lige så flydende ud som i sidste sæson, men det er dog en god investering ifølge Jan Mølby.

– Liverpool har fået deres bedste Premier League-start nogensinde, og der er stadig utilfreds med spillestilen. Jeg vil argumentere for, at det nu er blevet en mere effektiv enhed, og at de derfor er blevet en større titelkandidat, skriver den tidligere landsholdsspiller i sin klumme for Liverpool Echo.

Jan Mølby mener også, at Liverpool ser rigtig stærke ud, og fodboldeksperten mener sågar, at the Reds ser næsten usårlige ud.

– Vi ved, at dette hold kan spille bedre, end hvad de har gjort indtil videre. Det er blot et spørgsmål om hvornår. Det, jeg kan lide, er, at vi ser næsten uovervindelige ud. Selvfølgelig er ingen uovervindelige, men der er stærkt udtryk på holdet, og de er meget svære at spille mod, lyder det fra Jan Mølby.

Annonce