Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Møde i denne uge: Liverpool-stjerne i exit?

Af Emil Plovgaard
18.06.2024 Kl. 16:36

Mange rygter florerer om mulige signings for Liverpool.

Men adskillige spillere er også blevet rygtet væk fra The Reds.

En af de spillere, hvor der spekuleres i, hvad fremtiden bringer, er den colombianske offensivstjerne Luis Díaz.

Díaz har været på blokken hos FC Barcelona længe, og ifølge den colombianske journalist Breinner Arteta Cañizares, er der nu nyt om et nært forestående exit for colombianeren.

– Luis Díaz’ entourgage skal mødes i denne eller næste uge med mæglere fra en spansk klub. Mødet finder sted i USA.

– Den colombianske landsholdsspiller har alt på plads i forhold til at forlade Liverpool FC og skifte til La Liga, skriver Cañizares.

Díaz sluttede sæsonen stærkt af for Liverpool. Nu venter en ny sæson under Arne Slots ledelse, da hollænderen skal afløse Jürgen Klopp.

Det er dog ikke sikkert, at colombianeren følger med. Liverpool er for nylig blevet sat i forbindelse med kantspillere som Crycensio Summerville fra Leeds og Kenan Yildiz fra Juventus.

Det ville give god mening, såfremt en afløser skal på plads for den 27-årige colombianer, før der kan være tale om et skifte.

Díaz er i øjeblikket i USA, hvor han forbereder sig på at repræsentere sit land ved sommerens Copa América-slutrunde.

Liverpool nærmer sig i øvrigt en aftale med en anden Premier League-klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce