Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mkhitaryan om Roma-skifte: Håber på at få gnisten tilbage

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.09.2019 Kl. 13:40
Henrikh Mkhitaryan håber på at finde glæden og gnisten ved fodbold tilbage i sin nye klub AS Roma.

AS Roma lejede i slutningen af sommerens transfervindue armenske Henrikh Mkhitaryan i Arsenal, hvor han længe havde præsteret på et skuffende niveau.

En af årsagerne til dette var offensiv-spillerens forsvundne gnist, hvilket han håber og tror på at kunne finde frem igen i Italien.

– Jeg har fuldt fokus på Roma nu. Det er ikke et skridt tilbage – tværtimod. Jeg vil gøre alt for at udnytte min chance her ved enhver lejlighed, indleder Mkhitaryan motiveret til en pressekonference.

– Jeg har brug for at nyde fodbold igen ligegyldigt, hvor jeg er. I England følte jeg ikke længere denne gejst eller gnist.

– Jeg vil aldrig give op, jeg vil blive ved med at arbejde hårdt. Jeg er ikke bange for pres – det er jeg vant til fra de store klubber, som jeg allerede har spillet i.

30-årige Mkhitaryan kom til Arsenal i januar 2018 og nåede at spille 59 kampe og score ni mål for The Gunners.

Annonce