Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner voksede op med at hade United: Far forbød røde trøjer

Af Mads Bye Marboe
19.09.2018 Kl. 15:15
James Milner voksede op med en far, der var kæmpe Leeds-fan, hvorfor han ikke fik lov til at bære røde trøjer som dreng.

James Milner har i sin karriere været forbi klubber som Leeds, Manchester City og Liverpool.

De tre klubber har især én ting til fælles, og det er rivaliseringen med Manchester United.

Det er dog ikke helt tilfældigt, at Milner har spillet for disse tre klubber, for den engelske midtbanespiller voksede op med en far, der hadede De Røde Djævle.

– Det er sandt, ja. Leeds United-fans vokser selvfølgelig op med at hade Manchester United, så røde trøjer var forbudte. Jeg havde ingen røde trøjer eller noget, og den første gang, jeg havde en på, var nok, da jeg spillede for det engelske landshold.

– Han jokede med, at da jeg skiftede til Liverpool, var det første gang, at han var glad for at se mig i en rød trøje, udtaler Milner til FourFourTwo.

Milner spillede for Leeds fra 2002 til 2004 og for Manchester City fra 2010 til 2015. Han har været i Liverpool siden da.

Annonce