Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Millioner på vej til Southampton og Arsenal: PL-titel udløser klausuler i Liverpool

Af Marcus Sørensen
27.06.2020 Kl. 07:03
Liverpools Premier League-titel betyder, at Southampton og Arsenal står til at modtage penge for klausuler på deres tidligere spillere.

Liverpool kunne onsdag lade sig krone som engelske mestre, da Manchester City tabte til Chelsea.

Mesterskabet er Liverpools første i 30 år, hvilket naturligvis har medbragt stor glæde for alverdens Liverpool-fans.

Vejen har været lang for Liverpool, som specielt i starten af 2010’erne havde mindre imponerende hold, der var langt fra fordums styrke.

Brendan Rodgers satte i perioden 2012-2015 nogle gode ting i gang, som Jürgen Klopp efterfølgende byggede videre på.

En af de ting Rodgers startede på var at hente spillere i Southampton, hvilket Liverpool siden har benyttet sig af en del gange. 

I 2014 hentede Rodgers Rickie Lambert, Adam Lallana og Dejan Lovren til klubben for godt £50m samlet. Senere har Liverpool hentet Nathaniel Clyne, Sadio Mané og Virgil van Dijk til klubben for Southampton.  

Nu får Southampton glæde af at have sendt dygtige spillere til Liverpool. De står nemlig til at modtage millioner for indlagte klausuler, der skulle udløses, hvis Liverpool blev mestre.

Daily Mail skriver, at Southampton står til at modtage £3m – svarende til godt 25 millioner kroner.

Også Arsenal står til at få endnu større gevinst for deres salg af Alex Oxlade-Chamberlain i 2017.

Ligeledes skal Championship-klubberne Hull og Charlton modtage bonusser for deres salg af henholdsvis Andy Robertson og Joe Gomez.

Selvom Liverpool altså skal betale millioner til flere andre engelske klubber, gør de det nok med glæde. De står nemlig, ifølge Liverpool Echo, til at modtage op imod £154 millioner for at vinde Premier League.

 

Annonce