Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Millimeter fra en aftale: Mourinho henter Xhaka til AS Roma

Af Emil Eire Frerk Olsen
24.06.2021 Kl. 18:42
Det ligger stadig absolut i kortene, at Arsenals Granit Xhaka skifter til italienske AS Roma.

Det har i lidt over to uger været en kendsgerning, at Arsenals schweiziske midtbanespiller Granit Xhaka ikke vil fortsætte sin karriere på Emirates Stadium.

I stedet søger den pasningsstærke arkitekt et skifte til Serie A, hvor AS Roma længe har stået klar.

Football Italia erfarer i dag via italienske Calciomercato, at handlen stadig er under opsejling, selvom der dog er noget uenighed omkring prisen.

Roma har efter sigende ikke tænkt sig at slippe mere end 15 millioner euro, selvom Arsenal kræver 18 millioner, men til gengæld vil romerne gøre op for det økonomiske via bonusser.

Tidligere forlød det via RomaPress, at schweizeren er tæt på at skrive under på en fireårig kontrakt med det italienske hovedstadshold. Midtbanespilleren skulle være en signing, som José Mourinho personligt har ønsket.
 
For nylig har der været meldinger om, at Xhaka skulle være træt af livet som Arsenal-spiller, og et snarligt skifte kunne da også godt indikere, at han er på udkig efter en ny udfordring.
 
 
Annonce