Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milan køber kun Bakayoko efter et kæmpe prisnedslag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.11.2018 Kl. 15:10
Tuttosport skriver søndag, at Milan kan være interesseret i at købe Tiemoue Bakayoko permanent, hvis Chelsea sænker prisen på midtbanespilleren.

 Den italienske rygtebørs har tidligere kørt med historier om, at AC Milan var på udkig efter en måde at ophæve lejeaftalen med Chelsea om Tiemoue Bakayoko før tid, fordi den franske midtbanespiller floppede fælt for den norditalienske klub.

Træner Gennaro Gattuso var i hvert fald ikke imponeret over Bakayokos start hos klubben, hvilket han også luftede offentligt, men søndag skriver det italienske medie Tuttosport, at situationen er lysnet.

Bakayoko har i den senere tid forbedret sit spil så meget, at Milan måske endnu kan nå at beslutte sig for at købe ham permanent – men kun efter et stort prisnedslag.

Da de to klubber blev enige om lejeaftalen om Bakayoko, blev der angiveligt indført en klausul, der gjorde det muligt for Rossoneri at købe midtbanespilleren for €40 millioner.

Bedre spil eller ej, så er det beløb for stor en mundfuld for Milan, som ifølge Tuttosport er villige til at betale omkring €25 millioner for Bakayoko. 

Annonce