Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midtbanekriger: United kan købe Barca-profil for £13 millioner til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.12.2019 Kl. 11:47
FC Barcelona-træner Ernesto Valverde har åbnet døren for Arturo Vidals exit, efter at den chilenske midtbaneveteran er blevet rygtet til Old Trafford.

Arturo Vidal kan forlade FC Barcelona næste måned, og det kan være godt nyt for The Red Devils, som på rygtebasis er blevet kædet sammen med den 32-årige chilenske midtbaneveteran.

Manchester United skulle have været i kontakt med Vidals agent, Fernando Felicevich, som også orkestrerede Alexis Sanchez' skifte til Old Trafford.

Og købsprisen skulle være på blot £13 millioner. For som FC Barcelona-træner Ernesto Valverde sagde forud for weekendens kamp, så har de spanske mestre allerede masser midtbanespillere.

– Vidal er vores spiller. Vi er glade for ham, men der er mange rygter. Når januarvinduet starter, må vi se, hvad der sker, sagde Valverde.

– Der sker mange ting i januarvinduet, og det er sandt, at vi har mange midtbanespillere.

Den udtalelse er nem at tolke som om, at døren i hvert fald er delvist åben for Arturo Vidal og potentielt Manchester United, hvis prisen er rigtig.

 

Annonce