Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i transferrygter: Sessegnon holder fokus på Fulham

Af Gustav Tornby
15.08.2018 Kl. 15:35
Ryan Sessegnon er fuldt ud fokuseret på at spille for Fulham til trods for rygterne, der sender ham væk fra Craven Cottage.

18-årige Ryan Sessegnon har tiltrukket følere fra topholdene i Premier League efter sine præstationer i sidste sæson, hvor han blev kåret til Player of the Season i The Championship.

Kantspilleren lavede 15 kasser samt seks assists i ligaen i fjor, da Fulham sikrede sig oprykning til Premier League via en playoff-finale, hvor de slog Aston Villa med 1-0. 

Rygterne, der sender Sessegnon væk fra klubben, betyder dog ikke noget for ham. 

Hans fokus er på at hjælpe The Cottagers. 

– Man ser altid, at folk bliver lidt påvirket, når de bliver rygtet væk, men jeg har altid været fokuseret på at spille for Fulham. Det er mit hovedsagelige fokus, fortæller Sessegnon til Sky Sports. 

Han indrømmede dog, at nogle af rygterne er smigrende. 

– Selvfølgelig er det smigrende at blive sat i forbindelse med klubber, der spiller Champions League, slutter han. 

Lørdag møder Sessegnon én af de intereserede parter, Tottenham, når de byder op til dans på Wembley.

Annonce