Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i Liverpool-triumf: FA indleder efterforskning

Af Jeppe Augustsen
30.07.2022 Kl. 19:54
Det engelske fodboldforbund har her til aften bekræftet, at man har indledt en efterforskning.

Jordan Henderson kunne lørdag aften løfte Community Shield-trofæet.

Liverpool vandt 3-1 over Manchester City efter scoringer fra Trent Alexander-Arnold, Mohamed Salah og Darwin Núñez.

Ved flere af scoringerne blev der tændt røde røgbomber blandt Liverpool-fansene, og det engelske fodboldforbund har nu bekræftet, at man efterforsker sagen.

– Vi er opmærksomme på hændelserne under Community Shield-kampen, hvor røgbomber blev anvendt på lægterne. Røgbomber og andre pyroteknikker på stadion er farligt og ulovligt, og kan få fatale konsekvenser. Vi kan bekræfte, at vi efterforsker sagen og vil samarbejde med myndighederne, klubberne og politiet til at udpege de personer, der er involveret.

Det engelske fodboldforbund oplyste tidligere på ugen, at man vil straffe de personer hårdt, som antænder røgbomber på stadion.

Her meddelte man, at der vil blive rejst en politianmeldelse og/eller karantæne fra klubbens kampe for følgende forseelser:

– At betræde banen uden tilladelse
– At være i besiddelse eller kaste en røgbombe på stadion
– At kaste andre genstande ind på banen
– At udvise diskrimerende adfærd
– At tage eller være i besiddelse af narko

Annonce