Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Michael Owens to grunde til at Liverpool nemt vinder over United

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
16.10.2019 Kl. 16:08
Den tidligere topangriber og nuværende ekspert Michael Owen siger, at Liverpools fart og aggressivitet vil vise sig at være for meget for Manchester United at håndtere i Premier League-rivalopgøret søndag mellem de to.

Jürgen Klopps mandskab, som ligger nummer 1 i Premier League med maksimumpoint, rejser til Old Trafford søndag for stå ansigt til ansigt med Manchester United, der ligger på 12. pladsen efter en skidt sæsonstart.

The Red Devils har haft problemer med skader – David de Gea den nyeste på listen efter en skade i landskampen mod Sverige – men noget indikerer, at flere nøglespillere kan være tilbage søndag.

Ifølge Michael Owen vil Liverpool dog stadig være for gode, selvom Manchester United vil få flere nøglespillere tilbage fra skader.

– Manchester United har kun vundet to af deres seneste 13 ligakampe og for at fortælle om deres sidste kamp på St. James’ Park, så havde Harry Maguire(4) flere berøringer i Newcastles felt end nogen anden Manchester United-spiller, sagde Michael Owen til BetVictor ifølge Teamtalk.

– Liverpool vil udligne Manchester Citys rekord på 18 sejre i træk i Premier League, hvis de vinder på Old Trafford. Jürgen Klopps mandskab har redet på held de seneste par weekender, men jeg forventer, at de har for meget fart og aggressivitet for dette United-hold.

– Selvom Ole Gunnar Solskjær vil håbe på, at han kan få hjælp fra i det mindste et par af sine nøglespillere, som returnerer fra skader eller sygdom.

 

Annonce