Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi ramte helt skævt: Disse 5 PL-talenter spåede stjernen en stor fremtid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.06.2020 Kl. 08:31
Lionel Messi bliver nok aldrig talentspejder.

Det er måske meget godt, at Lionel Messi er en gudsbenådet fodboldspiller og ikke talentspejder, for hvor han nærmest altid er et hit på banen, er han mere hit and miss, når det handler om at forudse fremtidens store stjerner.

For af en eller anden årsag har diverse sponsorer det med at få den argentinske verdensstjerne til at komme med sine bud på, hvem der kommer til at dominere fodboldverdenen fremover.

Han gjorde det også tidligere på året, hvor han blandt andet nævnte Chelsea-talentet Mason Mount som en spiller, han forventede store ting af.

Mount er utvivlsomt et stort talent, og det ville ikke undre os, hvis Messi rammer rigtigt med sin prognose. Han har dog ramt grueligt ved siden af med de forudsigelser, som han kom med i 2015 og 2016.

Her nævnte han fem Premier League-spillere, som man skulle følge med spænding. Desværre er ikke et eneste af dem for alvor blevet en stor stjerne efterfølgende.

 

Jeremie Boga

Ivorianeren er på mange måder succeshistorien på denne liste.

Boga kom til Chelsea i 2009, fik sin debut i 2015, inden han blev en del af klubbens berømte og berygte "lånehær".

Sidste sommer solgte man den ivorianske winger til Sassuolo, og han har imponeret sidenhen med otte mål og fire assists i 24 kampe for Serie A-klubben.

Nok til, at der i perioder var rygter om, at Chelsea ønskede at hente ham tilbage via den tilbagekøbsklausul, som klubben fik installeret i handlen med Sassuolo sidste sommer.

Det skulle dog ikke være tilfældet. I stedet kan The Blues efter sigende se frem til nogle ekstra millioner, hvis Boga bliver solgt videre i fremtiden.

 

Kenedy

Chelsea signede den unge brasilianer fra Fluminese i 2015, og han fik faktisk 20 kampe i den blå trøje i sin debutsæson.

Det var dog sjældent som starter, og han blev i de efterfølgende sæsoner udlejet til Watford og Newcastle.

Han havde i en periode relativt god vind for The Magpies under Rafael Benitez, men vendte tilbage til Stamford Bridge sidste sommer, inden han atter blev udlejet til Getafe.

Her har han spillet 16 La Liga-kampe denne sæson, men spørgsmålet er, hvor han fortsætter karrieren.  Ifølge Transfermarkt har han kontraktudløb med Chelsea denne sommer.

 

James Wilson

Hypen var stor omkring James Wilson, der scorede to gange i sin debut i 2014 og var et af få lyspunkter for The Red Devils.

Han slog dog aldrig for alvor til, og efter to lidet succesfulde udlån til Derby og Sheffield United, forlod han Manchester United på en fri transfer sidste sommer.

Turen gik til skotske Aberdeen, men her holdt han kun en halv sæson, inden han skiftede videre til League Two-klubben Salford.

Wilson er endnu kun 24, men nogen worldbeater bliver han nok aldrig.

 

Patrick Roberts

Den 23-årige winger var i Manchester City, da Messi kom med sin prognose i 2016, og det er han sådan set stadig, selvom han kun har fået tre kampe for klubbens førstehold.

Størstedelen af sin karriere har han i mellemtiden brugt på at være udlejet til blandt ander Celtic, Norwich og nu Middlesbrough.

Han er stadig relativt ung, og der er rygter om, at Middlesbrough gerne vil signe ham permanent, men man kan ikke ligefrem påstå, at han er blevet nogen stor stjerne trods Messis velsignelse.

 

Nathan

Endnu en spiller fra Chelseas lånearme, som du formentligt aldrig har hørt alverden om.

Brasilianeren har været i Chelsea siden 2015 og havde masser potentiale, men det er aldrig for alvor blevet indfriet på nogle af hans mange lejeophold.

Han har endnu ikke fået en førsteholdskamp for The Blues, og som 24-årig, der har tilbragt de seneste to sæsoner for Atletico Mineiro i sit hjemland, virker det tvivlsomt, hvorvidt det nogensinde kommer til at ske.

Du kan vinde voldsomt fede Premier League-præmier på PLBOLDs Instagram-profil.

Det kan du læse mere om herunder:

Annonce