Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mertesacker: Arsenal-spillere var skyld i Wengers afsked

Af Morten Bruun Jørgensen
19.09.2018 Kl. 13:51
Per Mertesacker fortryder, at Arséne Wenger måtte forlade Arsenal, og den nu tidligere Arsenal-spiller mener, at det var spillernes skyld, at det franskmanden tog afsked med the Gunners.

Efter 22 sæsoner i spidsen for Arsenal sagde Arséne Wenger i foråret farvel til den engelske klub.

Det skete et år før, at han havde kontraktudløb med the Gunners, men det skete også efter to år, hvor klubben sluttede udenfor top fire, som ellers var Arséne Wengers kendetegn i tiden som Arsenal-manager.

Presset på Arséne Wenger var blevet stort efter de skuffende resultater, og det var spillerne i klubben ifølge Per Mertesacker, som selv var en del af spillertruppen, en meget stor del af.

– Hans farvel var også spillernes skyld, fordi vi havde mange muligheder for at skabe bedre resultater. Vi fejlede, mens han støttede os hele tiden, fortæller Per Mertesacker til ESPN.

Arséne Wenger meldte sin afsked over for spillerne til et møde, og det fik Per Mertesacker til at sige et par ord til den franske manager.

– Jeg var den første, som følte nødvendigheden af at sige noget, og jeg sagde, at jeg fortrød det. Det var vigtigt for ham at se, at vi havde noget at sige som hold, og at vi stod ved hans side.

Per Mertesacker dog samtidig ikke et sekund i tvivl om, at Arséne Wenger valgte at tage afsked med Arsenal på det helt rette tidspunkt.

– Nej. Det var ikke et sekund for tidligt eller for sent. Da nyheden om hans afsked endelig var ude, ændredes atmosfæren. Det blev sagt hvor stor en mand, han var, og at han ændrede klubben helt ekstremt. Man kunne ikke have fået mere succes med dette hold. Han fik et fortjent farvel og forlod klubben som en legende.

Den 33-årige tysker lagde selv støvlerne på hylden efter sidste sæson.

Annonce