Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mersons forudsigelser for 9. runde: Chelsea banker Manchester United

Af Jeppe Augustsen
19.10.2018 Kl. 16:18
Paul Merson er ude med sine forudsigelser til niende spillerunde.

Niende spillerunde i Premier League venter forude i den kommende weekend, og der er flere spændende opgør at se frem til.

Som altid forsøger Paul Merson fra Sky Sports at komme med sine bud på, hvordan rundens kampe ender.

Chelsea vs Manchester United: 3-1

– Jeg tror, at Chelsea er for stærke til Macnhester United. Hvis United taber vil presset igen være stort på Mourinho. I starten snakkede vi om, at de var titelkandidater, men nu skal de kæmpe om top fire. De har syv point op til toppen, og med et nederlag er det godnat, hvis man snakker mesterskab.

Everton vs Crystal Palace: 2-0

– Crystal Palace har det svært i øjeblikket, og jeg tror derfor på en sikker hjemmesejr til Everton.

Arsenal vs Leicester: 3-1

– Arsenal kommer til at lukke mål ind, men jeg forventer også at se dem score et par stykker. Tre mål bør være nok til en sejr.

Bournemouth vs Southampton: 1-1

– Det er en svær kamp. Bournemouth er et sjovt hold, fordi man aldrig ved, hvad man får. Southampton er også et svært hold at forudsige, men jeg tror, de får noget med fra Bournemouth.

Cardiff vs Fulham: 2-1

– Cardiff skal vinde. Hvis de ikke vinder, kommer de til at få det meget sævrt i

Manchester City vs Burnley: 3-0

– Det er bare en kamp, som Sean Dyche vil have overstået. Hvis Manchester City for alvor dukker op, kan det blive en storsejr.

Newcastle vs Brighton: 1-0

– Brighton er meget dårlige på udebane, og derfor tror jeg på en smal sejr til Newcastle.

West Ham vs Tottenham: 1-1

– Jeg vil blive overrasket, hvis West Ham taber denne kamp. Tottenham er ikke i den bedste form, og de har haft mange spillere i aktion i landsholdspausen. Jeg går med en uafgjort, da jeg ikke kan se West Ham tabe denne kamp.

Wolverhampton vs Watford: 2-1

– Man ved heller ikke, hvad man kan forvente med Watford. Det er en svær kamp at forudsige, da Wolves også er gode på hjemmebane, så jeg har en lille favoritrolle til værterne.

Huddersfield vs Liverpool: 0-3

– Liverpool er for stærke til Huddersfield. Jeg kan ikke se David Wagners tropper score, og det er deres store problem.

Annonce