Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Merson: Med Aubameyang og Lacazette havde Chelsea haft seks point

Af Morten Bruun Jørgensen
19.08.2019 Kl. 14:55
Paul Merson mener, at Chelsea kan få problemer denne sæson, fordi klubben ikke har en spiller, der scorer mål i stakkevis.

Der mangler bare en klasseangriber i Chelsea.

Så klar er holdningen fra Sky Sports-eksperten Paul Merson. Han er overbevist om, at the Blues havde været noteret for seks point og ikke blot et enkelt efter de to første runder i Premier League, hvis blot Frank Lampard havde været i besiddelse af en markant bedre angriber end Olivier Giroud eller Tammy Abraham.

– I øjeblikket mener jeg ikke, at de har ildkraft nok til at have en fordel. Et hold, der dominerede kampene mod Manchester United og Leicester, ville have vundet dem ret komfortabelt.

– Men de må bare leve med, at de ikke kan køre hold over, fordi de ikke har en produktiv målscorer. Tag som et eksempel; Hvis Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette havde spillet på toppen for Chelsea, ville de have haft seks point, skriver Paul Merson i en klumme for Sky Sports.

Chelsea har blot scoret ét mål i de to første ligakampe, og det har den unge midtbanespiller Mason Mount stået for.

Til sammenligning har Arsenal scoret tre mål, som enten Pierre-Emerick Aubameyang eller Alexandre Lacazette har haft sidste berøring på.

Annonce