Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mere konkurrence til Vestergaard: Leicester jagter ombejlet brasilianer

Af Redaktionen
21.04.2022 Kl. 17:41
Jannik Vestergaard kan være på vej helt ud af Leicester, der jagter en ny midterforsvarer.

Der er interesse for Gleison Bremer fra en række store europæiske klubber som Inter og Liverpool, og nu melder Leicester sig angiveligt også på banen.

For ifølge The Telegraph er Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaards klub nu også også ude Torino-profilen, der har været en af de bedste forsvarsspillere i Serie A denne sæson.

Rygtet går på, at den 25-årige midtstopper står øverst på Brendan Rodgers’ ønskeliste til sommer, og at Leicester vil forsøge sig med et bud på ham.

Og det er skidt nyt for Jannik Vestergaard, som i forvejen er røget langt ud i kulden hos Leicester på det seneste efter stortalentet Wesley Fofanas comeback.

Nu er Vestergaard fjerdevalg efter Fofana, Jonny Evans og Caglar Söyüncü, og hvis det lykkes Leicester at få fingrene i Bremer, er løbet formentlig kørt for danskeren i Premier League-klubben.

Det siges, at Torino forventer at få omtrent 360 millioner kroner for brasilianeren.

Annonce