Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

M.E.N.: PL-klubber vil afslutte sæsonen før slutningen af juni

Af Rasmus Bendrup
15.04.2020 Kl. 17:55
Ifølge Manchester Evening News har mindst ni Premier League-klubber kaldt til møde angående deadline for den igangværende sæson.

Premier Leagues afslutning på sæsonen er fortsat rystende usikker, da man endnu ikke ved, hvilke rammer, der vil være for potentielt at spille kampe.

Hidtil er det blevet diskuteret, at man skal spille de resterende 9-10 kampe bag lukkede døre i en periode på fem uger, hvilket vil betyde to kampe om ugen i perioden.

Nu er det så afslutningsdatoen, der er kommet i fokus, da mindst ni klubber, heriblandt Arsenal, Chelsea og Tottenham, ifølge Manchester Evening News, ikke er villige til at strække sig længere end 30. juni som værende sidste spilledag, da man vil have en klarhed omkring sæsonafslutningen fremfor at gå i uvished.

Det vil altså betyde, at der vil komme en endegyldig dato på sæsonafviklingen, fremfor Premier Leagues nuværende udmelding, som lyder på 'ubestemt tid'. Forslaget er angiveligt blevet drøftet internt klubberne imellem, og vil officielt blive fremført for Premier League-kommitteen på fredag.

Et af argumenterne, som understøtter forslaget er, at Premier League-holdene har spillere, som er kontraktløse fra den 30. juni, hvorfor de ikke vil være tilgængelige for klubberne, hvilket kan svække nogle og styrke andre. Det er ligeledes sponsorater, der er på dagsordenen, da flere klubber skifter sponsorer i perioden, hvilket givetvis kan skabe polemik. 

Mediet skriver ikke noget om, hvorvidt kampene vil blive vist på TV, og hvorvidt TV-rettigheder er en del af dagsordenen på mødet mellem klubberne og fodboldforbundet, som vil finde sted på fredag.

Annonce