Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalmedie: Her er de 8 spillere, der vil væk fra Manchester United

Af Emil Plovgaard
11.01.2022 Kl. 18:10
I alt otte spillere har et ønske om at forlade Manchester United til sommer.

I løbet af den forgangne måned, har der været meldinger om uro hos Manchester United.

Der har været afholdt spillermøder, 11 spillere ville væk og Rangnicks træningsmetoder har været til debat.

Nu fortæller lokalmediet Manchester Evening News (MEN) så, at der rigtignok er en del spillere, som gerne vil væk fra Old Trafford.

I alt skulle det dreje sig om otte navngivne spillere, der alle hver især har deres grunde til at forlade klubben til sommer.

Det drejer sig, ifølge mediet, om følgende spillere: Dean Henderson, Phil Jones, Eric Bailly, Paul Pogba, Jesse Lingard, Donny van de Beek, Juan Mata og Anthony Martial.

Manglende spilletid og ønsker om at prøve sig af et andet sted er gengangere på listen over årsager til at ville væk.

Manchester United ligger i øjeblikket på syvendepladsen i Premier League. Mandag aften slog man Aston Villa ud af FA Cuppen med en 1-0-sejr. Lørdag venter selvsamme modstander – denne gang i Premier League, og på udebane.

Annonce