Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: West Bromwich har forlænget med Salomon Rondon

Af Pelle Rigtrup
16.08.2018 Kl. 15:39
Ifølge flere engelske medier har West Bromwich aktiveret en klausul i Salomon Rondons kontrakt, der holder angriberen, som i øjeblikket er udlejet til Newcastle, i klubben til 2020.

I slutningen af sommerens transfervindue blev angriberen Salomon Rondon udlejet fra West Bromwich til Newcastle. 

Lejeaftalen udløber næste sommer, hvor angriberens kontrakt med West Bromwich også står til at udløbe, men ifølge flere engelske medier risikerer Premier League-nedrykkerne ikke at miste venezuelaneren på en fri transfer. 

Både Daily Mail og The Chronicle skriver, at West Bromwich har aktiveret en klausul i Rondons kontrakt, der gør, at han nu er bundet til klubben i yderligere et år. 

Samtidig forsvinder Rondons frikøbsklausul på £16,5 mio., og Newcastle må dermed til forhandlingsbordet, hvis de vil sikre sig angriberen på en permanent kontrakt. 

28-årige Rondon fik en halv time på banen, da Newcastle i første spillerunde tabte til Tottenham. 

Annonce