Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: West Ham tilbyder disse spillere til Real Betis

Af Rasmus Bendrup
05.12.2018 Kl. 17:50
Ifølge El Mundo Deportivo ønsker både Tottenham og West Ham at skille sig af med spillere, og vil sende disse til spanske Real Betis.

West Ham hentede denne sommer 29-årige Lucas Perez i Arsenal, hvor han på ingen måde slog til. London-klubben gjorde ikke den store satsning ved købet, da spanieren blot kostede £4 millioner, men Manuel Pellegrini har nærmest ikke gjort brug af ham i denne sæson.

Det samme er tilfældet for 33-årige Fernando Llorente, som blot har fået 136 minutters fodbold i indeværende sæson for Tottenham, som han kom til fra Swansea i 2017.

Begge angribere kan dog være oplagte valg for Real Betis, som er sultne efter en angriber, og ifølge El Mundo Deportivo har både Tottenham og West Ham informeret klubben om, at de altså har et par ledige spillere, som de er klar til at sende til den spanske liga. 

Lucas Perez havde ellers en succeshistorie senest for West Ham, som han blev skiftet ind for i pausen i kampen mod Cardiff, og som han afgjorde med to mål, således at kampen sluttede 3-1 til London-klubben, hvilket dog ikke skulle ændre på, at Pellegrini ønsker at sælge ham. 

I modsætning til Perez har Llorente dog offentligt ytret ønske om at vende tilbage til Spanien, hvorfor en handel med Tottenham altså ikke ville blive kompliceret for Real Betis. 

Annonce