Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Vigtigt møde i Premier League finder sted onsdag

Af Emil Plovgaard
25.01.2022 Kl. 16:48
Premier Leagues ledelse samles til et vitalt møde i morgen, onsdag.
Onsdag skal Premier Leagues ledelse mødes, hvor de skal undersøge retningslinjer for, hvornår man må aflyse en kamp, efter at lige netop den del har skabt stor kritik.
 
Det skriver BBC.
 
Mange Premier League-kampe er nemlig blevet udsat på det seneste, og det har skabt frustrationer hos mange, der mener, at visse af klubberne udnytter reglerne til deres fordel.
 
I alt er 22 kampe i denne sæson blevet udsat som følge af corona, skader og landsholdsudtagelser.
 
Det seneste opgør, der blev udsat i Premier League-regi, var London-derbyet mellem Tottenham og Arsenal søndag 16. januar.
 
I december fik samtlige klubber i ligaen at vide, at de skulle fuldføre kampene, såfremt de kunne stille med én målmand og 13 markspillere, idet mange kampe blev udsat på grund af coronatilfælde.
 
Sidenhen har flere klubber dog valgt at inddrage skadede spillere og spillere bortrejst med landsholdet i listen over fraværende, når de har bedt om en udskydelse.
Annonce