Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United overvejer Bayern-duo, Bale og forsvarsforstærkninger

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.07.2018 Kl. 07:06
Manchester United skulle overveje at byde på de to Bayern-stjerner, som den tyske klub angiveligt skulle være villige til at sælge.

Ed Woodward og Manchester United kan for alvor sparke gang i transfervinduet i den kommende uge, da klubben overvejer at byde på Thiago Alcantara og Robert Lewandowski.

Det skriver The Independent.

Bayern München skulle efter sigende være klar til at sælge duoen, ligesom Manchester United skulle have midlerne til at bringe dem til Old Trafford.

Thiago var tæt på et skifte til Old Trafford tilbage i 2013, inden han dog valgte Pep Guardiolas Bayern-mandskab til i stedet, og Robert Lewandowski er en spiller, som José Mourinho altid har beundret.

Foruden de to Bundesliga-spillere skulle Ed Woodward også være klar til at spendere stort på at hente Gareth Bale, som fortsat overvejer sin fremtid på Bernabeu, ligesom forhandlingerne med Spurs om Toby Alderweireld potentielt kan blive genåbnet.

Sidst, men ikke mindst, skulle Manchester United angiveligt også stå klar til at rykke på interessen i Alex Sandro fra Juventus, men Mourinho ønsker i første omgang at se tiden – og Luke Shaw – an i pre-season, inden han giver grønt lys til at byde på den brasilianske venstreback. 

 

Annonce