Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tyske giganter har holdt flere møder med Andreas Christensen

Af Emil Plovgaard
10.02.2022 Kl. 15:03
Rygterne svirrer angående Andreas Christensens fremtid.

Andreas Christensens kontrakt med Chelsea udløber til sommer, og han er derfor blevet genstand for mange rygter gennem længere tid.

En af de klubber, han er blevet sat i forbindelse med, er de tyske giganter FC Bayern München.

Og nu mener mediet Spox at vide, at den sydtyske klub har Christensen som sin klare førsteprioritet.

En af årsagerne til, at Christensen er højt prioriteret hos den tyske mesterklub er blandt andet, at klubben mister Niklas Süle til sommer. Det er en kendsgerning, som klubben måtte sluge i sidste uge, da det kom frem, at den tyske midtstopper skifter til rivalerne fra Dortmund.

Ifølge Spox, har der været flere møder mellem Bayern München og Christensen, og kontakten mellem de to parter begyndte angiveligt i december.

Til gengæld er hans holdkammerat, Antonio Rüdiger, nu skubbet ud på sidelinjen, og er ikke længere en mulighed for Bayern, beretter mediet.

Annonce