Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Transferjoke medvirkende til Contes fyring

Af Marc Stig Christensen
13.07.2018 Kl. 12:35
Antonio Conte er fortid i Chelsea, og der er mange bud på grundene hertil, og Irish Independent har deres egen udlægning af fyringen.

Tidligere på dagen kom det frem, at Antonio Conte er blevet fyret i Chelsea, og selvom det var en længe ventet fyring, er der flere bud på den egentlige årsag.

Der er blevet skrevet om Diego Costa-sagen, hvor Conte sendte tvivlsomme beskeder til ham, men Irish Independent har nævnt en anden episode, der måske ikke enevældigt skulle være grunden til fyringen, men som angiveligt har skubbet ham tættere på fyresedlen.

Under sidste års preseason skulle Antonio Conte have kaldt spillerne sammen, da han ville byde velkommen til klubbens nye signings. Det troede spillerne på, men da de ankom til mødet, var de nye signings Paolo Vanoli og Davide Mazzotta – to personer, der var blevet ansat i Contes personalestab.

Spillerne var til at starte med ikke klar over, om det var en joke eller ej, men der gik ikke længe, før det var tydeligt, at Conte gjorde grin med klubbens manglende indkøb af nye spillere. 

Denne episode har sammen med et par andre – og den seneste sæsons femteplads i ligaen – resulteret i, at Chelsea nu skal finde en ny manager. De fleste regner med, at hans efterfølger også bliver italiensk – nemlig Maurizio Sarri.

 

Annonce