Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham vil give Eriksen en lønstigning

Af Rasmus Bendrup
11.08.2018 Kl. 11:36
Ifølge Football London ønsker Tottenham at forlænge med Eriksen og dertil give ham en lønstigning.

Christian Eriksen har en fundamental rolle i Tottenham, og har grundet sin gode form de seneste sæsoner også tiltrukket interesse fra både FC Barcelona og Real Madrid i flere omgange.

Dén interesse vil Tottenham nu forsøge at afværge, da klubben ifølge Football London ønsker at forlænge med danskeren, som desuden vil få en klækkelig lønstigning.

På nuværende tidspunkt er Harry Kane den, der tjener suverænt flest penge af klubbens spillere, da han forlængede sin kontrakt i juni underskrev en ny kontrakt, som sikrede ham en ugentlig løn på £200,000.

Til sammenligning tjener Eriksen £75,000, men vil altså komme væsentligt tættere på Kanes løn, såfremt han vælger at underskrive en kontraktforlængelse. 

Ifølge mediet har Eriksen og Tottenham-manager, Mauricio Pochettino et yderst specielt bånd, og ifølge Pochettino er danskeren én af de bedste han nogensinde har arbejdet med. 

Annonce