Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham har sat vanvittigt prisskilt på Harry Kane

Af Redaktionen
12.01.2019 Kl. 10:27
Ifølge det spanske medie AS henvendte Real Madrid sig før jul til Tottenham i jagt på klubbens engelske målbomber.

Tottenhams Harry Kane har ifølge flere medier længe været i Real Madrids søgelys, men den utilfredsstillende sæson som Champions League-vinderne har gang i, har gjort Madrid-klubben endnu mere desperat efter en målfarlig angriber.

Derfor henvendte en ledende person fra Real Madrid sig til Tottenham før jul med et konkret ønske om at købe Kane. Det skriver det spanske medie AS.

Hans opgave var at få en idé om, hvor mange penge Real Madrid skulle forvente at smide for englænderen, og svaret han fik tilbage var ifølge mediet ikke ligefrem opmuntrende.

Tottenham skulle nemlig være så besluttet på at fastholde deres målmaskine, at de skulle forlange 350 millioner euro for Kane – eller cirka 2,6 milliarder kroner.

Det vanvittige beløb skulle altså være Tottenhams forsøg på ikke at ende i samme situation som tidligere, hvor klubben har solgt både Luka Modric og Gareth Bale til den spanske klub.

Annonce