Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tottenham enig med 19-årig italiener

Af Emil Plovgaard
09.08.2022 Kl. 19:41
Han gennemgår inden længe et lægetjek i Italien.
Tottenham er angiveligt nået til enighed med den 19-årige italiener Destiny Udogie om personlige vilkår i en aftale.
 
Det melder Football Insider.
 
Tidligere fik Tottenham accepteret et bud på knap 180 millioner kroner af Udinese, som øjeblikkeligt låner ham tilbage for den kommende sæson.
Udogie gennemgår inden længe et lægetjek i Italien, hvor han altså også vil opholde sig i den resterende del af sæsonen.
 
Udogie bliver Tottenhams syvende sommersigning, idet klubben allerede har hentet Ivan Perisic, Yves Bissouma, Richarlison, Djed Spence, Clement Lenglet og Fraser Forster.
 
Mediet skriver også, at Udogie formentlig ikke bliver Tottenhams sidste indkøb denne sommer. Klubben håber at kunne præsentere et stort navn, inden transfervinduet lukker i.
 
Udogie spillede 35 Serie A-kampe for Udinese i sidste sæson, som han var lejet ud til fra Hellas Verona. Herefter trådte en obligatorisk købsklausul i kraft.
 
Tottenham har især kigget mod det italienske marked for nye spillere. Siden sommeren 2021 er Pierluigi Gollini, Cristian Romero, Rodrigo Bentancur, Dejan Kulusevski og Ivan Perisic alle hentet til fra Serie A.
Annonce