Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Tidligere Superliga-spiller i kikkerten hos Brentford

Af Emil Plovgaard
30.11.2021 Kl. 13:40
Thomas Frank og co. lurer på en spiller, der har været forbi den danske Superliga.
Anel Ahmedhodzic er et navn, som nogen danskere formentlig vil kunne huske. 
 
Han var lejet ud til Hobro fra Malmö FF i 2019/20-sæsonen, og her viste han i en ung alder prøver på sit store potentiale.
 
For godt og vel et år siden, blev Malmö-stopperen, der nu er blevet 22 år, rygtet til Chelsea, men han kunne ikke få gennemført sit skifte væk fra den svenske storklub.
 
Noget tyder dog på, at han alligevel kan ende i England og Premier League inden længe.
 
Således skriver SportExpressen, at Thomas Franks Brentford har scoutet intenst på Ahmedhodzic, som man viser seriøs interesse for.
 
Mediet beskriver endvidere, at det godt kan lade sig gøre for Ahmedhodzic at tvinge et skifte igennem til vinter, og at Brentford kan være fristet til at byde på ham.
 
Endvidere nævnes det, at Ahmedhodzic har været fast starter for det bosniske landshold siden efterår 2020, og det skulle hjælpe ham i forhold til at kunne få en arbejdstilladelse på plads. Noget, der helt afgjort er blevet hårdere i kølvandet på Storbritanniens udmelding af EU.
Annonce