Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Ten Hag står til kæmpe gevinst ved fyring

Af Christian Frese
01.10.2024 Kl. 14:11

Erik ten Hag har kun to kampe til at redde sit job, men det kan blive en dyr affære for Manchester United at fyre hollænderen.

Det skriver The Mirror.

Qua kontraktforlængelsen i sommer vil det koste De Røde Djævle omkring 160 millioner kroner at fyre Ten Hag. Det er omkring dobbelt så meget, som hvis United i stedet havde fyret cheftræneren i sommer.

Ten Hag er kommet yderligere under pres ovenpå 0-3-nederlaget hjemme til Tottenham i weekenden. Uniteds syv point tangerer deres laveste efter seks runder af en Premier League-sæson, og rygterne om Simone Inzaghi som afløser er de seneste, der har varmet hollænderens sæde.

Ifølge Daily Mail er United-truppen efterhånden overbevist om, at Ten Hags dage i klubben er talte. Nu vil kampe mod Porto og Aston Villa måske afgøre hans skæbne, selvom kontrakten løber næsten to år endnu.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce