Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Stor United-transfer kan være et spørgsmål om timer

Af Emil Plovgaard
08.08.2022 Kl. 15:18
Forhandlingerne skrider hurtigt frem.

Flere medier har tidligere mandag meldt, at Manchester United og Juventus er blevet enige om en pris på Adrien Rabiot.

Adrien Rabiot og Manchester United forhandler angiveligt i øjeblikket om en aftale.

Ifølge fodboldmagasinet GOAL, kan aftalen allerede være på plads inden for et par timer.

Selvom der endnu ikke er enighed om vilkårene i en eventuel aftale, er Rabiot meget opsat på at komme væk fra Torino.

Han var en fast del af startopstillingen under Massimilliano Allegris ledelse i den forgangne sæson, men han var ikke med i forbindelse med klubbens sæsonforberedelser i USA på grund af personlige årsager.

Franske Rabiot har tørnet ud for Juventus siden 2019, hvor det er blevet til i alt 94 førsteholdskampe.

Der resterer et år af Rabiots nuværende kontrakt med Il Bianconeri.

Annonce