Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Roma vil forlænge med Liverpool-emnet Alisson

Af Pelle Rigtrup
13.02.2018 Kl. 13:36
AS Roma har ingen intentioner om at give slip på Alisson, der længe har været et emne i Liverpool.

Liverpool har i lang tid vist interesse for AS Romas brasilianske målmand, Alisson, men noget tyder på, at Merseyside-klubben kan glemme alt om at få fat i brasilianeren. 

Ifølge det italienske medie Calciomercato er romerne klar til at tilbyde målmanden en ny kontrakt, mens man samtidig også vil øge hans frikøbsklausul for at lokke eventuelle bejlere væk. 

Alissons nuværende aftale udløber først i sommeren 2021, men Roma er allerede nu klar med en ny kontrakt, der formentlig vil sikre den 25-årige målmand lidt ekstra i lønposen. 

Udover Liverpool har PSG og Real Madrid også vist interesse for Alisson, der forventes at få en frikøbsklausul på op mod £80 mio., hvis han skriver under på den nye kontrakt. 

Alisson kom til AS Roma i 2016 fra brasilianske Internacional. Dengang betalte italienerne små £7 mio. for målmanden, der siden da er steget meget i værdi. 

Annonce