Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Real Madrid vil lade Benzema skifte til Arsenal

Af Rasmus Bendrup
21.11.2017 Kl. 15:24
Florentino Perez (præsident for Real Madrid, red.) har ifølge engelsk medie sagt god for, at Karim Benzema må forlade klubben og Arsenals Arsene Wenger skulle stå klar med åbne arme.

Karim Benzema har i mange transfervinduer været rygtet til Arsenal, og denne januar skulle London-klubben angiveligt have en chance for at hente franskmanden.

Florentino Perez har ifølge britiske The Mirror nu accepteret, at Benzema kan være på vej videre.

I et forsøg på at få nyt blod ind på toppen, vil Perez udskifte Benzema med en ny angriber, til trods for at Benzema forlængede sin kontrakt i sommers. 

Starten på sæsonen har været dårlig for Karim Benzema, der har scoret 2 mål i 13 kampe, og det har nu fået Zinedine Zidane til at miste tilmodigheden.

Arsenal-træner Arsene Wenger har i lang tid været en stor beundrer af Benzema, og Wenger vil altså tilbyde landsmanden en udvej fra Real Madrid, hvor klubbens fans er begyndt at vende ham ryggen. 

Med udsigten til at miste chilenske Alexis Sanchez, vil Wenger hente Benzema i et forsøg på at skabe en succesfuld fransk duo, da klubben i sommers hentede Alexandre Lacazette, der hidtil har været en succes på Emirates.

Lacazette har dog haft en noget bedre start på sæsonen end Benzema, da han har scoret 6 mål i 12 Premier League kampe.

Annonce